Kube overtager serviceforretning fra Uponor Infra i Danmark

skærper fokus og styrker kernekompetencer

BioKube og Uponor markerer overdragelsen af serviceforretningen i Danmark. Aftalen skal sikre en smidig overgang og fortsat høj kvalitet for kunderne.

BioKube A/S overtager fra d. 15/4/2026 service og vedligeholdelse af Uponor Infra’s minirenseanlæg i Danmark. Overdragelsen er et strategisk valg, hvor Uponor Infra styrker sit fokus på kerneforretningen inden for vand- og installationsløsninger, mens BioKube udbygger sin rolle som specialiseret servicepartner inden for decentral spildevandsrensning.
Beslutningen er truffet i tæt dialog mellem parterne med fokus på at sikre kunderne en fortsat høj kvalitet i serviceringen.

Styrket fokus og kontinuitet

For Uponor Infra betyder ændringen et øget fokus på løsninger inden for vanddistribution og bæredygtige systemer til bygge- og infrastruktursektoren. For BioKube udgør overtagelsen en naturlig forlængelse af virksomhedens kernekompetencer og serviceorganisation.

Det her er et stærkt strategisk match. Uponor Infra kan fokusere endnu skarpere på deres kerneområder, mens vi kan dedikere os fuldt ud til det, vi er bedst til, service og løsninger inden for decentralt spildevand. Det skaber en fokuseret værdikæde og høj grad af kontinuitet for kunderne

Kunderne vil opleve en gnidningsfri overgang med uændrede vilkår, priser og serviceniveau. De nuværende serviceteknikere fortsætter hos BioKube, hvilket sikrer kontinuitet og lokal ekspertise.

Hos Uponor Infra arbejder vi målrettet med løsninger inden for vand, energi og bæredygtig infrastruktur. Denne ændring giver os mulighed for at fokusere yderligere på vores kerneområder, samtidig med at vi sikrer, at kunderne fortsat får en professionel og stabil service gennem en erfaren partner som BioKube

Et stærkt fundament for fremtiden

Det tætte samarbejde og fælles ambitioner om klare roller i værdikæden har lagt grundstenen for denne overdragelse.
For samarbejdspartnere og husejere betyder det:

• En dedikeret serviceorganisation med fokus på minirenseanlæg
• Et styrket fokus hos Uponor Infra på vand- og installationsløsninger
• Klar rollefordeling mellem produkt- og serviceleverandør
• Fokus på ekspertise: Overtagelsen af Uponors erfarne teknikerteam betyder, at specialviden og høj servicekvalitet bevares i BioKube.

Vi ser det her som en langsigtet styrkelse af markedet. Med en tydelig specialisering og et stærkt samarbejde mellem parterne skaber vi et robust setup, der kan understøtte både samarbejdspartnere og husejere mange år frem

Kontakt

BioKube A/S
Peter Mørch Sloth
Tlf.: 29 93 57 24

Uponor Infra A/S
Christian Jensen
Tlf.: 46 40 53 11

Tidligere Uponor-kunde? Læs vigtig info her

X
Scroll to Top
Scroll til toppen

Vi anvender cookies for at give dig den bedste oplevelse. Ved brug af vores hjemmeside accepterer du brugen af cookies.