Nedsivningsanlæg vs. BioKube anlæg

Prøv vores produkt generator og find dit perfekte match!

Nedsivningsanlæg til rensning af spildevand

- spar penge og skån miljøet med Biokube

De fleste af os har hørt om et traditionelt nedsivningsanlæg eller spildevandsanlæg som en løsning til bortledning af husspildevand, hvis ens bolig er placeret uden for et kloakeret område – enten uden for byområde eller i et sommerhusområde.

Hvad er et nedsivningsanlæg?

Et nedsivningsanlæg er kort fortalt et system, der afleder spildevandet til naturlig rensning i jorden. Det består af en bundfældningstank, pumpebrønd og fordelerrør, også kaldet sivestrenge nedgravet i jorden. Spildevandet opsamles i bundfældningstanken, hvor alle faste dele bliver separeret fra. Herefter løber vandet videre til pumpebrønden, som pumper vandet ud i sivestrengene. Herfra siver vandet gennem rørene og ned gennem jorden, hvor det renses naturligt, før det rammer grundvandet.

Fordele ved et BioKube renseanlæg:

  • CE mærket anlæg
  • Ingen dyr bortskaffelse
  • Patenteret renseteknologi
  • Minimum 20 års levetid
  • Miljøvenlig løsning
  • Serviceordning

Bæredygtigt spildevandsanlæg i over 50 lande

Vi har installeret mere end 9.000 BioKube renseanlæg i over 50 lande. BioKube er markedets mest solgte renseanlæg, og i Danmark har vi installeret over 4.000 anlæg til danske husstande.

Er du stadig i tvivl? Eller har du spørgsmål?

Vores dygtige medarbejdere er altid klar til at give gode råd og besvare spørgsmål på tlf. 55 98 98 00. Du kan læse mere på vores side, hvor vi har samlet gode grunde til at vælge BioKube.

BioKube – miljøvenligt og fremtidssikret

BioKube er et fremtidssikret renseanlæg. Det traditionelle nedsivningsanlæg er allerede blevet forbudt i Tyskland. Denne type anlæg leder spildevandet urenset ned i undergrunden, hvilket ikke harmonerer med de politikker, der bliver ført om miljø og klima herhjemme og i verden. BioKube er derfor både et fremtidssikret og miljøbevidst valg til rensning af husstandens spildevand.

Spar mange penge med BioKube

BioKube er den rette løsning på den lange bane i forhold til miljø og økonomi. Der er mange penge at spare ved at vælge BioKube minirenseanlæg, for det holder væsentligt længere end et nedsivningsanlæg. Et nedsivningsanlæg skal typisk sløjfes efter 10-15 år, hvor det skal graves op og gruset, som sivestrengene ligger i, skal deponeres på en kontrolleret losseplads grundet kemikalierne, det indeholder. Udgifterne til sløjfning af et anlæg løber ofte op i over 40.000 kr.

Minimum 20 års levetid

På alle BioKube anlæg er der mindst 20 års forventet levetid. Dit renseanlæg kan desuden tilpasses til din husstands forbrug og behov, så du samtidig kan opnå store besparelser på strømmen. Vi tilbyder langtidsholdbare og bæredygtige løsninger til både private og erhverv.

Opfylder alle danske rensekrav

Alle typer spildevandsanlæg fra BioKube opfylder alle de rensekrav, som den danske stat stiller. Alle vores modeller bygger på vores patenterede renseteknologi. 

CE mærkning og godkendt

BioKubes anlæg er alle CE mærkede, og de er omfattet af vores serviceordning – din kommune vil godkende anlægget som en helt legal renseløsning.

Kort sagt er der rigtig mange fordele ved at vælge vores spildevandsanlæg fremfor nogle af de mere kendte og traditionelle løsninger.

Scroll til toppen

Vi anvender cookies for at give dig den bedste oplevelse. Ved brug af vores hjemmeside accepterer du brugen af cookies.